AEA 2020

Forlænget tilmeldingsfrist, reduceret pris og nye jurymedlemmer

Det er et særligt år – også for Advertising Effectiveness Award 2020. På grund af COVID-19 har vi foretaget nogle justeringer for at skabe den bedst mulige version af AEA.

Første skridt i den proces er, at prisen på alle case-tilmeldinger er reduceret med 25 procent. Det vil sige, at det i år koster 7.500,00 kr. ekskl. moms (9.375,00 kr. inkl. moms) for den første case og 5.625,00 kr. ekskl. moms (7031,25 kr. inkl. moms) for de efterfølgende.

Derudover har vi forlænget tilmeldingsperioden, så det er muligt at tilmelde sin case helt frem til den 7. august kl. 12.00.

Samtidig byder vi velkommen til to nye jurymedlemmer: Mia Wagner, der er CEO i Freeway-koncernen og investor i DR-programmet Løvens Hule, og Katrine Mandrup Tang, der er direktør for Danske Handicaporganisationer. Se den samlede jury her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte senior udviklingskonsulent Luise Schärfe på ls@kreakom.dk.

Hvordan selve fejringen af vinderne kommer til at se ud, løfter vi sløret for i efteråret. Vi glæder os til at modtage jeres tilmeldinger.

Skal du deltage i AEA for første gang, så læs med her