Case

En for alle – alle for en

En for alle – alle for en

Flere og flere virksomheder står over for at markedsføre et stigende antal produkter for færre penge – og Tuborg er en af dem. I et faldende ølmarked har Tuborg samlet deres fire stærkeste brands i en ny markedsføringsstrategi og efter bare to år er resultaterne slående: Tuborg har formået at øge både omsætning, markedsandele og indtjening – endda for en betragtelig lavere medieinvestering (-36%).

Dette har resulteret i en ROMI på 8,58 i år et og imponerende 12,55 i år to.

01 01

Juryens Motivation

En for alle – alle for en giver et veldokumenteret svar på et spørgsmål, som mange virksomheder stiller i disse år: Kan vi for færre marketingkroner både konsolidere vores brandportefølje og udvide vores produkt-range – og samtidig styrke vores brand i et faldende marked med øget konkurrence? Svaret i denne case har været: Ja, det kan man faktisk godt!

Omdrejningspunktet for casen er eksekveringen af en strategisk beslutning om at samle en familie af brands under en fælles paraply, som er løst kreativt stærkt og meget tro mod hensigterne i strategien og de opstillede målsætninger.

Denne case fortjener anerkendelse til Advertising Effectiveness Award fordi strategien er velovervejet og faktabaseret, og fordi eksekveringen på en konsistent måde leverer på de opstillede målsætninger. I øvrigt kan de stærke, positive KPI’er dokumenteres og fremvises. Casen viser også en imponerende ROMI, på baggrund af øget omsætning, større markedsandele og forbedret indtjening samt en markant reduktion af mediainvesteringen.

Stort tillykke!

Juryen