Case

Fra en sidste plads til en 2 plads

Fra en sidste plads til en 2 plads

At forestille sig et brand som Huawei som den næstmest solgte smartphone i Danmark var en umulig tanke for 3 år siden. Ved en skarp forståelse for, hvordan man nedbryder barrierer – som altdominerende konkurrenter, der favoriseres af operatører/detailled i et mættet marked – er det ikke desto mindre lykkedes gennem en tålmodig strategi, der bl.a. har arbejdet målrettet med influenter, PR og kendskab. Det har gjort brandet klar til næste level: Stærke features, der overmatcher konkurrenterne.

Juryens Motivation

Nogle gange kan det føles som om, at man står foran en ”Mission Impossible”. I den her case var situationen, at ens brand var rigtigt langt nede på kundernes Top of Mind-liste, og købsintentionen for produktet var hele 728 % lavere end for det dominerende brand. Virkelig op ad bakke.

For at gøre det endnu værre, så var markedet også vigende. Det havde været let at give op på forhånd. Gennem en enkel, men smart tænkt og velgennemført marketing- og mediestrategi, lykkes det dog at vende udviklingen markant, så pilen pegede kraftigt opad.

En stor udfordring var, udover generelt at være oppe imod meget stærke brands i kategorien, at perceptionen af produktet blandt de potentielle kunder var, at det havde den dårligste kvalitet på markedet. Det var en første vigtig opgave at ændre det faktum. Et vigtigt købskriterie. Kvaliteten på produktet er nemlig på højde med de bedste i branchen, men det faktum var ikke kendt. Kampagnen og mediestrategien havde tydelige mål for, hvad indsatsen skulle gøre for at ændre kendskab samt øge købsintention og kvalitetsperception. Resultaterne har været imponerende på alle områder.

Kendskab er steget 54% over 24 måneder. Købsintentionen er steget med 170% i samme periode. Kvalitetsperception er gået fra at være dårligst i branchen til nu at ligge på niveau med de bedste. Samtidig er der sket en vækst i salget med 28% over de sidste 2 år. Og det i et marked, der falder. Sidstepladsen i kategorien er nu udskiftet med en fornem 2. plads. Stærkt gået og firmaet har virkelig levet op til sit slogan ”Make it possible”! Juryen siger tillykke til Huawei og Wakemaker.

Juryen