Case

Gør det selv mesterskaberne – re-branding af Silvan med sociale medier som omdrejningspunkt

Gør det selv mesterskaberne – re-branding af Silvan med sociale medier som omdrejningspunkt

Silvan & Gør det Selv-Mesterskaberne
Effektiv re-branding med sociale medier som omdrejningspunkt
I denne case lykkedes vi med at vende udviklingen for et Silvan-brand i alvorlige problemer som følge af manglende vedligeholdelse af brandet og stigende pres fra konkurrenter. Midlet var Gør det Selv-Mesterskaberne – en gennemtænkt branding-indsats med sociale medier som omdrejningspunkt, hvilket på kort tid boostede både brand, købsintention og salg.

01 01

Juryens Motivation

Der er mange forhold i denne case, som går op i en højere enhed. I denne case lykkedes det at vende udviklingen for et brand i alvorlige problemer, som følge af manglende vedligeholdelse af brandet og stigende pres fra konkurrenter. Midlet var opfindelsen af ”Gør det selv-mesterskaberne”, hvilket på kort tid boostede både brand, købsintention og salg.

Gør det selv-mesterskaberne var en konkurrence baseret på indsigt i målgruppens stærke ønske om at dele gør-det-selv-projekter med andre på de sociale medier. Derfor blev SoMe-dynamikker gjort til omdrejningspunkt for hele indsatsen, mens brugen af klassiske medier fokuserede på at lede kunderne ind til den SoMe-centrerede rebranding-aktivitet.

Kampagnen overgik målsætningerne på alle parametre og skabte effekt hele vejen gennem salgstragten, hvor den løftede både kendskabet, centrale branding parametre, købsintentionen og, som følge deraf, også omsætningen. Stigning i in mind er på +11 %, top of mind +13 %, centrale brandparametre (mellem 11 % og 21 %) og særligt købsintentionen, som steg 24 % for mindre gør det selv-projekter og hele 47 % for større projekter. Hermed var jeres brandingmål indfriet.

Blandt kampagnens resultater skal her nævnes:

  • Kendskabet steg målt på både in mind med mere end 11% og top of mind med mere end 13%
  • Købsintentionen steg med 24% for mindre projekter og med mere end 47% for større projekter
  • Ved kampagnens udløb havde Silvan modtaget i alt 2.423 tilmeldte projekter.

Juryen var glade for at se det høje omfang af indsendte projekter, og koblingen til den markant øgede købsintention, som resultat af en klar sammenhæng mellem udgangspunkt, udfordring, strategi, og resultater.

Derfor vinder I i dag og vi ønsker jer stort tillykke

Juryen