Case

We Will Rise Again

We Will Rise Again

”hummel er kun noget, man gider spille i, hvis man ikke kan få Nike eller Adidas”
Turn-around for hummel-brandet skabt med to fodboldtrøjer
Gennem kreativ udnyttelse af et landsholdssponsorat og optimal udnyttelse af budgettet har vi kick-startet genrejsningen af hummel-brandet og vendt en faldende købsintention til en stigende. Og er nu klar til at udvide hummels position som et brand, der finder vej til forbrugernes hjerter gennem original og autentisk involvering i sportens magiske verden.

01 01

Juryens Motivation

”hummel er kun noget, man gider spille i, hvis man ikke kan få Nike eller Adidas.”

Vi er imponerede over det store benarbejde og samarbejde, som ligger bag denne kampagne, og ikke mindst evnen til at formidle dette klart og tydeligt i en case – derfor vinder I også en AEA her i aften. Vi i juryen har lagt vægt på casens evne til at koble landsholdets (daværende) krise med mærkets egen situation samt casens evne til at dokumentere og formidle kampagnens resultater. Casen udemærker sig også ved at have standset den faldende købsintention og vendt det til en stigning hos den generelle forbruger med 11% og den vigtige unge målgruppe med hele 30%.

”We Will Rise Again” er en spændende fortælling om et brand, der rejser sig efter en krise. Og sammen med landsholdets seneste storsejr over Irland og deltagelsen ved VM i Rusland næste sommer, ja, så fristes man næsten til at sige at: ”den ramte I lige i røven”
Stort tillykke herfra.

Juryen